Det er referenceværdier, der bruges til at vurdere det eksponeringsniveau i luften, som en person kan indånde i en given periode. De udtrykkes i form af en luftbåren koncentration for et givet kemisk stof og i et bestemt tidsrum. Det antages, at kun eksponering for højere koncentrationer eller over længere tid vil have sundhedsmæssige konsekvenser.
Sommaire
- Hvordan indstilles TLV’er?
- Hvad er de forskellige typer af VLEP?
- Hvordan overvåges VLEP?
- Hvordan undgår man at blive udsat for farlige kemikalier og CMR’er på arbejdspladsen?
- Er det obligatorisk at overholde VLEP?
- Hvad skal der gøres, hvis virksomhedens TLV’er overskrides?
- Hvad er risikoen for arbejdsgivere, der ikke lever op til disse forpligtelser?
Hvordan indstilles TLV’er?
Siden direktiv 98/24/EF er grænseværdierne blevet fastsat på grundlag af en videnskabelig vurdering af forholdet mellem de sundhedsmæssige virkninger af farlige stoffer og niveauet af erhvervsmæssig eksponering. Referenceperioden for fastsættelse af TLV’er er enten 8 timer for 8-timers TLV’er eller 15 minutter for korttids-TLV’er.
Hvad er de forskellige typer af VLEP?
Der findes to typer af regulatoriske grænseværdier:
- Den restriktive VLEP, som selv ved lave eksponeringsniveauer udgør en sundhedsrisiko. Arbejdsgivere kan blive straffet for manglende overholdelse. De fastsættes ved dekret i statsrådet og indarbejdes i arbejdsloven.
- Vejledende OEL‘er er udelukkende baseret på medicinske undersøgelser, der fastsætter en nettotærskel, under hvilken stoffet ikke udgør nogen sundhedsrisiko.
Hvordan overvåges VLEP?

ELV’er overvåges ved hjælp af luftanalysesystemer. Uanset om det er en boks, en sonde eller en luftanalysator, skal enheden placeres, hvor det forurenende stof er til stede. Disse forskellige apparater analyserer luften og bestemmer mængden og typen af forurenende stoffer i luften på din arbejdsplads. Resultaterne af luftkontrollerne registreres derefter i en national database(SCOLA-databasen), som gør det muligt for de offentlige myndigheder at bruge disse statistikker.
Resultaterne af atmosfæriske målinger og overvågning formidles til arbejdsmedicineren og CHSCT. De bidrager til vurderingen af risici som følge af eksponering for kemiske stoffer og hjælper med at fastlægge passende forebyggende foranstaltninger.
Hvem kan overvåge VLEP?
Generelt kan alle, der er i besiddelse af en luftanalysator, kontrollere de ELV’er, der findes i deres lokaler. Men i lovens øjne vil din test ikke have nogen værdi, fordi du ikke er akkrediteret. Derfor er det vigtigt at bruge organisationer, der er akkrediteret af COFRAC (Comité Français d’Accréditation). Disse organer, som er uafhængige af de virksomheder, hvor de tekniske inspektioner udføres, er akkrediteret til at fastlægge målestrategien, udtage prøver og udføre analyser.
Hvordan undgår man at blive udsat for farlige kemikalier og CMR’er på arbejdspladsen?

Ifølge dekretet og bekendtgørelserne af 15. december 2009 skal arbejdsgiveren foretage en risikovurdering ved at måle luftkvaliteten mindst en gang om året, og hver gang der sker ændringer, som kan påvirke medarbejdernes eksponering.
Er det obligatorisk at overholde VLEP?
Ja, overskridelse af en restriktiv lovgivningsmæssig VLEP skal resultere i :
- I tilfælde af et andet kemisk stof end CMR 1A eller 1B, eller af totalt eller respirabelt støv, skal der straks iværksættes beskyttelsesforanstaltninger (artikel R. 4412-28 og R. 4412-29),
- I tilfælde af en kemisk agens, der er klassificeret som CMR-kategori 1A eller 1B,standses arbejdet på de pågældende arbejdssteder, indtil der er truffet foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af medarbejderne (artikel R. 4412-77 og R. 4412-78).
Hvis en vejledende lovgivningsmæssig VLEP overskrides, skal der foretages en ny risikovurdering for at fastlægge passende forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Hvad skal der gøres, hvis virksomhedens TLV’er overskrides?

Hvis den pågældende VLEP er en restriktiv lovgivningsmæssig grænse, skal der straks iværksættes forebyggende foranstaltninger for HCA ‘er (farlige kemiske agenser) og fuldstændig standsning af de berørte arbejdsstationer, indtil der er indført passende foranstaltninger og beskyttelse for CMR.
Hvis den pågældende VLEP er vejledende, foretager arbejdsgiveren en risikovurdering for at fastlægge passende forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Også værd at læse: Hvad er risikoen ved ikke at overholde VLEP’er?
Arbejdstilsynet kan også bede virksomheden om at få den lovpligtige VLEP kontrolleret af et akkrediteret organ.
Det akkrediterede organ vil definere sin prøveudtagningsstrategi, som vil repræsentere hele den periode, hvor medarbejderen er eksponeret, for at gennemføre korrigerende handlinger, som derefter vil blive kontrolleret med jævne mellemrum.
Under den første målekampagne (mindst tre målinger pr. GEH – homogen eksponeringsgruppe), hvis alle resultater er mindre end 10 % af den fastsatte VLEP, er risikoen for at overskride den nul, og det er derfor ikke obligatorisk at udføre de to andre kampagner.
Hvis TLV’erne overskrides, skal der træffes korrigerende foranstaltninger så hurtigt som muligt, og den indledende vurdering skal gentages.
Hvis resultatet af målingen ligger mellem 10 % af TLV og TLV, fortsætter målekampagnen. Ved afslutningen af den tredje målekampagne analyseres de opnåede resultater, igen på grundlag af statistiske beregninger. Det er derfor muligt at udlede sandsynligheden for, at disse VLEP’er overskrides, og at der gennemføres generelle forebyggelsesprincipper.
Arbejdsgiverne er forpligtet til at udarbejde en fortegnelse over alle de kemiske produkter, der håndteres i deres lokaler, vurdere risikoen og uddanne deres medarbejdere. De skal formalisere resultaterne for hver enkelt operatør i form af et personligt eksponeringsark, der indeholder alle målinger og resultater. Disse skemaer sendes til bedriftslægen. Alle værksteder, renserier, snedkerier, SMV’er, store koncerner, rengøringsfirmaer osv. er omfattet af disse regler.
Hvad er risikoen for arbejdsgivere, der ikke lever op til disse forpligtelser?
Arbejdsgiverne har et stort ansvar. De risikerer at få et påbud fra arbejdstilsynet, men frem for alt vil de blive holdt civilretligt og strafferetligt ansvarlige, hvis der anmeldes en erhvervssygdom.
Liste over kemiske stoffer med en bindende lovbestemt grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering (artikel R. 4412-149 i den franske arbejdslov)
2-butoxyethylacetat
2-ethoxyethylacetat
Isopentylacetat
2-Methoxyethylacetat
2-Methoxy-1-methylethylacetat
1-Methylbutylacetat
Pentylacetat
Vinylacetat
Acetone Acetonitril
Hydrocyansyre
Ethylakrylat
Methylakrylat
Asbest
Vandfri ammoniak
Natriumazid
Benzen Bisphenol A (indånding)
Træ
Brome
Bromethan (1)
2-butoxyethanol
Klor
Klorbenzen
Brintklorid
Vinylklorid
Hexavalent krom og dets forbindelser i Cr (2014)
Cumene
Cyclohexan
Cyclohexanon
1,2-diklorbenzen
Diklormetan
Diethylamin.
N,N-dimethylacetamid
Triklormetan Triethylamin
1,2,3-trimethylbenzen
1,2,4-trimethylbenzen
Dimethylamin
Dimethylformamid
1,4-Dioxan
Ethanolamin
2-Ethoxyethanol Ethylamin.
Ethylbenzen
Kræftfremkaldende ildfaste keramiske fibre
Hydrogenfluorid
n-Heptan
2-Heptanon
3-Heptanon
n-Hexan
Fosfor og brint
Methylisocyanat
Kviksølv og bivalente uorganiske forbindelser
Methylmethacrylat
Methanol
2-Methoxyethanol (2-methoxymethylthoxy)-propanol
1-Methoxy-2-propanol
Methylethylketon
Methylisobutylketon
Morfolin
Diethyloxid
Methyl tert-butyl ether n-Pentan
Fenol
Fosgen
Fosfor (pentaklorid) Metallisk bly og forbindelser, som Pb
Støv anses for ikke at have nogen specifik effekt
Krystallinsk silica (se § 2.2.3 ED 984) cristobalit kvarts tridymit
Sulfotep
Kulstofsulfid
Hydrogensulfid
Tetraklorethylen
Tetrahydrofuran
Toluen
1,2,4-trichlorbenzen
Læs også: Bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og styren
